Når vi snakker om sorg, så skal det siges, at der findes flere forskellige teorier – både nyere og ældre. Nogle af dem siger helt forskellige ting, mens andre siger lidt det samme.
Nogle af de mest brugte teorier præsenteres herunder.
Tosporsmodellen
Tosporsmodellen er udarbejdet af to hollandske forskere ved navn Margaret Stroebe og Henk Schut fra Utrecht Universitetet. Denne model beskriver sorgen som en dynamisk proces, der hjælper den sørgende med at tilpasse sig et nyt liv efter en nærtståendes død. Ifølge tosporsmodellen er sorgen noget, der kommer i bølger. Det kan i en periode føles som om, tabet slet ikke er sket, og så pludselig kan man blive mindet om, at tabet er virkeligt, og man ryger tilbage i tabsprocessen. Sorgen vil altså i en periode pendulere frem og tilbage mellem tabsprocessen og den reetablerende proces. Efter noget tid vil man dog nå til et punkt, hvor man primært er i den reetablerende proces.
“Tilstanden går ikke over”
Denne teori læner sig op af tosporsmodellen og stiller sig kritisk overfor tidligere sorgforskning, hvor man har betragtet sorgen, som noget der går over. Den viser, at opfattelsen af sorg har ændret sig over tid. Hvor Johan Cullbergs teori – som står beskrevet nedenfor – tager udgangspunkt i, at sorgen bliver mindre med tiden, er opfattelsen i dag mere, at sorgen bliver en integreret del af den efterladte. Sorgen formindskes ikke, men mennesket udvikler sig i stedet udenom sorgen. Man lærer at leve med sorgen som en del af livet.
Johan Cullberg’s akutte kriseteori
Opdelt i faser
- Chokfasen
Den akutte fase, hvor virkeligheden holdes på afstand, følelse af kaos. - Reaktionsfasen
Erkendelse af det skete. Forskellige typer af reaktioner. - Bearbejdningsfasen
Accept af situationen. Forsonende holdning til situationen. - Nyorienteringsfasen – tiden efter krise
Tilstanden normaliseres. Mere realistisk og fremadrettet fokus.
Denne sorgteori er præsenteret af den svenske psykiater Johan Cullberg, og beskriver sorgen som en proces med 4 faser. Johan Cullberg beskriver livet som en kontinuerlig proces, som består af en mængde faser. Når man har gennemgået en fase, vender man ikke tilbage til denne.
Den 1. fase
er chokfasen, der varer i op til et par døgn. Her er følelserne et stort kaos, og man kan føle, at man befinder sig i en anden virkelighed. Reaktionerne kan være meget stærke, både fysisk og psykisk.
Den 2. fase
kaldes også reaktionsfasen, hvor den sorgramte vil være fyldt af kaos og forvirring.
Der kan i denne fase være voldsomme udsving mellem benægtelse og erkendelse. Fasen varer mellem 6 til 8 uger.
Den 3. fase
er bearbejdningsfasen, som ifølge Cullberg varer 6-12 måneder. Her bearbejder man sine følelser og erkendelsen af det skete. Den nye livssituation bliver dagligdag, og det bliver nemmere at se fremad.
Den sorgramte kan dog fortsat i ny og næ genopleve tabet og de følelser, der er forbundet hermed.
Den 4. og sidste fase
starter ifølge Cullbergs teori cirka et år efter tabet og har ingen afslutning. Her har den sorgramte lært at leve med det, der er sket, og har skabt sig en hverdag, som fungerer.
Den sorgramte kan nu tale om tabet uden at bryde sammen, og oplever det som en del af sin livserfaring.